DOWNLOAD DOCX

Servicemedarbejder (Kollegie) – Eksempel på ansøgning

Alsidig baggrund som rengørings- og servicemedarbejder

Jeg ser, at I søger en servicemedarbejder, som også har erfaring med rengøring. Jeg er en 35-årig kvinde, og er meget interesseret i stillingen. Indtil for nyligt har jeg arbejdet som servicemedarbejder på en skole, som tilbyder ’Særlig tilrettelagt Uddannelse’ (STU) til unge under 25 år. Her var det mit job at stå for den daglige rengøring af skolen.

                                                                                     

Nyde at tale med alle mennesker, og går op i mit job

Da jeg selv har boet på kollegiet, kender jeg det ud og ind. Det vil derfor være en stor motivation for mig at være kollegiets servicemedarbejder, og få ansvaret for oprydning og rengøring af både fælleskøkkener, fælleshus, samt øvrige forefaldende opgaver. Jeg er samtidig en, der går op i mit job, og har et særdeles godt kendskab til både serviceopgaver og rengøring. Det er vigtigt for mig at løse alle mine opgaver ordentligt og omhyggeligt.

Jeg kan tale med alle slags mennesker, og nyder det. I mit tidligere job gjorde jeg f.eks. rent på en skole for mennesker med fysiske, psykiske og kognitive undervisningsbehov, og før det, var jeg servicemedarbejder på et internationalt hotel, med gæster fra hele verden. Begge steder kom jeg særdeles godt ud af det med alle. Jeg er selvstændig, og kan selv se, hvor der er behov for min service og rengøring. Det giver mig også et kick at løse mine opgaver godt, og min strukturerede måde at arbejde på gør også, at jeg er både hurtig og effektiv.

 

Glad og humørfyldt servicemedarbejder

Jeg vil passe godt ind i jeres unge team, hvor jeg gør mit til, at grin og humør er en fast del af hverdagen. Min straffeattest er ren, og jeg bor i nærheden. Jeg kan derfor hurtigt kigge forbi til en samtale, hvilket jeg ser meget frem til.

 

Med venlig hilsen

Fornavn & Efternavn