DOWNLOAD DOCX
Jobkonsulent – Eksempel på ansøgning
Empatisk jobkonsulent, der er god til at øjne styrker og muligheder
Jeg søger stillingen som jobkonsulent, fordi I søger en profil, som brænder for at bistå og hjælpe ledige borgere med kompetenceudvikling, uddannelse, og i særdeleshed med at komme i ordinær og vedvarende beskæftigelse. Som en, der er exceptionelt god til at møde mennesker i øjnehøjde, og fokusere på deres styrker og muligheder, vil jeg være en jobkonsulent, der gør en positiv forskel for borgeren.
Min baggrund, og den person jeg er, er min styrke som jobkonsulent
Jeg har mere end 12 års erfaring, som leder af en kommunikationsafdeling i en arkitektvirksomhed. Erfaringerne og kompetencerne herfra, kan jeg bruge til at skabe gode og vedvarende resultater, for de jobsøgende som jeg skal understøtte. F.eks. har jeg stor erfaring i at motivere og støtte medarbejderne, når de blev mødt af nye opgaver og udfordringer. Her lægger jeg vægt på at fungere som den, der vejleder og støtter. Min erfaring er nemlig at denne tilgang gør hele den positive forskel, hos den enkelte.
Jeg har naturligvis også stor erfaring i at matche medarbejdere med nye opgaver. En erfaring som jeg kan benytte, når en jobsøgende skal matches med en konkret stilling og virksomhed. Jeg er desuden vant til at være opsøgende på tværs af organisationen, og overfor eksterne samarbejdspartnere. Noget som jeg forestiller mig, også er en vigtig styrke som jobkonsulent, med henblik på at skabe gode og langvarige relationer til virksomhederne, som i samarbejde med jobformidlingen, skal afprøve, understøtte og ønskeligt ansætte nye medarbejdere.
Jeg har også stor erfaring i både formelle og uformelle samtaler med medarbejdere, og ved hvor vigtigt det er at møde personen med en dialog, der inddrager og motiverer ham/hende, så vedkommende oplever, at han/hun, modtager en positiv jobrettet indsats. En anden del af mit job, har været at afholde samtaler og træffe afgørelser, der havde konsekvenser for medarbejderen. Jeg er derfor også vant til at håndtere svære jobrelaterede situationer.
Hvorfor bør I vælge mig?
Først og fremmest fordi min erfaring og kompetencer kan bruges til at skabe gode resultater for borgeren, hvilket jeg også håber, at jeg har begrundet godt i min jobansøgning. Som person er jeg endvidere engageret, vedholdende og god til at bevare overblikket i pressede situationer. Jeg er vant til at arbejde selvstændigt, og har en struktureret tilgang til alle opgaverne som jeg har ansvaret for. Som medarbejder og kollega, er jeg en rolig ildsjæl. Jeg tager altid ejerskab for mit ansvar, og engagerer mig meget. Jeg er en god kollega, der er let at omgås, og som altid går efter at opbygge et godt samarbejde med den som jeg arbejder sammen med – hvad enten det er med kolleger, kunder eller andre som jeg omgås, når jeg er på arbejde.
Jeg håber, at min jobansøgning har vækket jeres interesse. Det vil glæde mig at høre mere om stillingen. Jeg ser derfor meget frem til en samtale, hvor jeg kan gøre det endnu mere tydeligt, hvorfor jeg er den helt perfekte kandidat, til jobbet som jobkonsulent i [Kommune].
Med venlig hilsen
Fornavn & Efternavn