DOWNLOAD DOCX
Sales Executive – Eksempel på ansøgning
Speditør med mange års salgserfaring, søger jobbet som Sales Executive
Jeg er uddannet som speditør. Har tidligere arbejdet som speditør. For ti år siden skiftede jeg dog retning, hvor jeg blev sælger og derefter salgschef – også i speditørbranchen. Her har jeg succesfuldt opbygget virksomhedens danske forretning. Jeg har med stor interesse fulgt med i jeres forretningskoncept, og i jeres imponerende udvikling og forretningskoncept. Et koncept, der kan gøre stor forskel for danske virksomheder, chauffører og kunder. Med afsæt i mine hidtidige salgsresultater, og erfaring med tranport- og logistikdata, er jeg den, der kan gøre jeres forretning til en endnu større succes i Danmark.
Fra nul til en solid markedsposition i Danmark
Som jeres Sales Executive, sikrer jeg [Virksomhed] en solid markedsposition. Det gør jeg ved at trække på min erfaring fra mit aktuelle job, hvor jeg har udviklet forretningen fra at være ikke-eksisterende, til at være blandt de ’top-tre’ største i Danmark. Jeg er ansvarlig for hele salgsprocessen, fra at udvikle pipelines, til at lukke nye salg. Kunderne er alle typer af virksomheder, både de store, små og mellemstore virksomheder. Jeg har derfor kompetencerne og dokumenterede resultater i at sælge til kundegrupper, som er identiske med jeres. En stor årsag til min hidtidige succes, og som også vil være afgørende, når jeg udvikler jeres forretning i Danmark, er mit personlige drive og store engagement i kunderne. Jeg er initiativtagende, og arbejder altid struktureret og målrettet med kvalificerede leads for at skabe salg, gode resultater og vækst. Min vedholdende og konkurrenceprægede natur gør, at jeg arbejder målrettet videre, også selvom resultaterne ikke er der med det samme. Her kan jeg fremhæve at væksten i min nuværende arbejdsplads, kommer fra salg til nye kunder. Til disse kundegrupper ligger mine salgstal mere end 30% højere end hos resten af salgsstaben.
Evner at udvikle nye kunder til langvarige kunder
Mit nuværende job har desuden givet mig en god ballast til at løse alle opgaver i forbindelse med et salg. Jeg står selv for alt fra leadkvalificering og opsøgende salg, samt kundemøder, præsentationer og demoer, til forhandlinger, kontraktindgåelse og efterfølgende kundepleje. Når jeg arbejder med et lead eller en kunde, er jeg altid forberedt. Jeg sætter mig ind i virksomhedens behov, og matcher vores løsning ud fra de identificerede behov. Dette giver mig nemlig en god forståelse af kundens situation, og er en stor styrke, når jeg kommunikerer fordelene, som mit produkt giver. Jeg følger også løbende op på mine kunder, for at høre om alt fungerer som det skal, eller der er noget jeg kan forbedre. Dette gør, at jeg har evnet at udvikle og sikre langsigtede kunderelationer til mine kunder.
Jeg kan udvikle jeres forretning i Danmark
At opbygge en solid forretning i Danmark, er jeg den rette til. Min erfaring og historik taler for sig selv. Jeg har gjort det før, og vil gøre det samme for jer. Jeg ser derfor frem til en samtale.
Med venlig hilsen
Fornavn & Efternavn