DOWNLOAD DOCX

Tjener – Eksempel på ansøgning

Tjener, der yder en ekstraordinær service til gæsterne

Jeg er en tjener, der går op i at give gæsterne en ekstraordinær service og oplevelse. Gæsterne skal nemlig kunne mærke min kærlighed til mit job, og at jeg nyder at yde dem en service, der er i top. Derfor er jeg også lige den tjener, som I søger til jeres restaurant. Jeg er uddannet tjener, og har derudover to års erfaring som tjener hos en eksklusiv kro, hvor evnen til at yde en ekstraordinær service, og til at samarbejde som et team, er en forudsætning for at arbejde på kroen.

 

En teamplayer, hvor det gode samarbejde, giver gæsterne en ekstra oplevelse

I min læretid som tjener, og på den kro som jeg efterfølgende har arbejdet hos, har jeg lært betydningen af teamwork, når jeg skal yde en høj service. Jeg trives samtidig rigtig godt med at samarbejde med kollegerne. For mig er det både givende og lærende at samarbejde. Det gælder både samarbejdet mellem tjenerkollegerne, samarbejdet med kollegerne i køkkenet og samarbejdet med kollegerne fra hotellets øvrige serviceteam. Som jeg ser det, er det netop samarbejdet, der gør, at jeg og alle mine kolleger, kan yde en ekstra god service, og at gæsterne altid kan være sikre på at få den bedst mulige oplevelse, når de besøger os.

 

Fokus på mindste detalje

Som tjener er jeg fokuseret på de mindste detaljer, og jeg går aldrig på kompromis med min service til gæsterne. Jeg er meget struktureret, og har et formidabelt overblik over gæsterne, og hvor jeg skal byde ind som deres tjener. Jeg trives med at have travlt, og er meget effektiv. Min effektivitet går dog aldrig ud over min service – tværtimod. En del at min gode service kan nemlig tilskrives min effektive tilgang.

 

Menukortsnørd og vinkender

Jeg er fagligt altid klædt godt på. Dvs. at jeg kender vores menuer til fingerspidserne. Jeg kender råvarerne og ingredienserne, og jeg ved, hvilke smagsløg retterne appellerer til. Når jeg er tjener ved større selskaber, sætter jeg mig også altid godt ind i menuen og de vine, der er valgt til. Ligesom jeg også altid sætter mig ind i, om nogle af selskabets gæster har særlige ønsker eller behov. Jeg betegner mig som en vinkender, hvilket er et resultat af min store interesse for vinsmagning, mine mange rejser til vinproducerende lande, deres vinregioner og egne. Jeg har således meget stor viden om de forskellige druer og bryggemetoder, og kan altid rådgive gæsterne om gode vine til retterne.

Jeg håber at min jobansøgning har vækker jeres interesse, og at jeg har overbevist jer om, at jeg er i stand til at give jeres gæster den bedst tænkelige service. Jeg har et meget stort ønske om at blive en del af jeres tjenerteam, og venter derfor spændt på en samtale, hvor jeg kan give jer et yderligere indtryk af, hvordan jeg er som tjener.

 

Med venlig hilsen

Fornavn & Efternavn