DOWNLOAD DOCX
Administrativ assistent (Økonomi) – Eksempel på ansøgning
Administrativ haj med erfaring fra både regnskab, HR, IT og marketing
Jeg er meget interesseret i jobbet som administrativ assistent i jeres regnskabsafdeling. Jeg har i mange år arbejdet som administrativ assistent i virksomheden [Navn], hvor jeg både har arbejdet i IT, HR, marketing og økonomi. De seneste to år har jeg arbejdet i virksomhedens regnskabs- og økonomiafdeling. Grundet mine tidligere ’ophold’ i virksomhedens øvrige administrative funktioner, kommer jeg med en lang række kvalifikationer, som rækker ud over regnskab og økonomi. Kvalifikationer, som er gode i jobbet som administrativ assistent i jeres regnskabsafdeling.
Ferm regnskabsmedarbejder, med en lang række administrative kompetencer
Som regnskabsmedarbejder har jeg god forståelse for debet/kredit-funktionen, og kan jeg løse en række vigtige opgaver i afdelingen. F.eks. opgaver inden for:
- Bogføring og afstemning.
- Rykkerprocesser.
- Koordinere/formidle kontoudtog til kunderne.
Qua mit arbejde i andre afdelinger, har jeg endvidere varetaget mange forskellige typer opgaver. Her kan jeg nævne et udsnit af opgaverne som jeg tidligere har løst, og som jeg ser som stor værdi i jobbet som jeres nye administrative assistent:
- Ansvarlig for central mail-boks.
- Besvare kundehenvendelser: Mail, telefonisk og online.
- Videreformidle information til relevante kolleger.
- Arkivering af rapporter og analyser.
- Grafiske opgaver.
- Opdatere i forskellige systemer: Hjemmesider, Intranet, HR/personale.
Stærk i systemer og programmer, og med en nysgerrig personlighed
Ved at ansætte mig som administrativ assistent, får I en medarbejder og kollega, der er fagligt kompetent, struktureret og serviceminded. Jeg er også nysgerrig, og tør begå mig ud i nye og ukendte opgaver. Måske er dette kendetegnende for en, der oprindeligt er uddannet skrædder. I hvert fald er jeg uddannet skrædder, og valgte for en del år siden at skifte spor, da jeg fik muligheden for det. Et skift, som jeg aldrig har fortrudt.
Jeg er god til IT og systemer, og er en erfaren bruger af Office-pakken (Word/Excel), Navision og Palette. Desuden har jeg godt kendskab til forskellige hjemmeside- og designprogrammer. F.eks. SiteCore, WordPress, Canva og InDesign.
Kvalitetsbevidst og trives som blæksprutte
Som medarbejder lægger jeg vægt på at kvaliteten af mit arbejde er god. Jeg går således ikke på kvalitetskompromis, og har samtidig en god sans for detaljerne. Jeg er lærenem og synes, at det er spændende at påtage mig nye opgaver, og at arbejde i (for mig) nye systemer. Dette er også en af de primære årsager til, at jeg har haft mulighed for at arbejde i forskellige funktioner i min nuværende virksomhed.
Den rette profil, der brænder for den administrative regnskabsrolle
Jobbet som administrativ assistent appellerer meget til mig, og er et job med både variation og gode udviklingsmuligheder. Derfor kan jeg ikke understrege nok, hvor meget jeg ønsker, at I ansætter mig. Jeg ser derfor meget frem til en samtale, hvor vi taler om mulighederne for at ansætte mig.
Med venlig hilsen
Fornavn & Efternavn