DOWNLOAD DOCX

Køkkenmedarbejder – Eksempel på ansøgning

Køkkenmedarbejder til god ernærende mad

Jeg brænder for at lave velsmagende, højkulinarisk og ernærende mad, og søger derfor stillingen som køkkenmedarbejder på [Plejehjemmet]. At lave økologisk mad til plejehjemmets beboere, er lige mig. Jeg sætter nemlig en meget stor ære i, at maden som jeg tilbereder, er ernærende og kulinarisk spændende. Dvs. at jeg går op i, at mine retter er en madmæssig god oplevelse, der er tilberedt fra bunden, og som tager udgangspunkt i sæsonens råvarer.

Både ernæring og den gode madmæssige oplevelse, er to meget vigtige aspekter, når man tilbereder mad til ældre borgere. Ernæringsrigtig og indbydende mad er nemlig afgørende for lysten til at spise og derfor også særlig vigtig for ældre borgeres helbred og velvære. Som en ernæringsassistent, der både har erfaringen med at tilberede ernæringsrig, velsmagende og indbydende retter, og som dertil går meget op i netop dette, når jeg laver mad, er jeg den rette til jobbet. 

 

Min erfaringsmæssige baggrund

Jeg er uddannet ernæringsassistent, og har derudover fem års erfaring som madmor i et børnehus, hvor jeg har tilberedt gode, ernærende, kolde og varme retter, til lige knapt 100 børn. Jobbet som ernæringsassistent i børnehuset, har givet mig en god ballast i at tilberede sund og velsmagende mad. Der samtidig er indbydende for øjnene. Derudover har jeg, hos Børnehuset, opnået stor viden om tilberedning af særkost og allergivenlige retter. Erfaring som jeg i fordel kan bruge i jobbet som jeres nye køkkenmedarbejder.

Da jeg i Børnehuset har stået for alt fra bestilling til modtagelse af varer, egenkontrol, rengøring m.m. kan jeg fra første dag indgå i mange forskellige arbejdsfunktioner. Hvilket jeg også ser som en fordel i jobbet hos jer.

 

En positiv og fællesskabsorienteret kollega

Som medarbejder er jeg ansvarsfuld og selvstændig, og god til at bevare roen, når det går stærkt. Jeg er også en der bidrager til et godt arbejdsmiljø. Dette udmønter sig typisk ved, at jeg er engageret i mine kolleger, og jeg hjælper gerne, når der er behov for det. Jeg bidrager også til fællesskabet ved at være konstruktiv, positiv og anerkendende. Jeg har let til smil – til gavn for både beboere og kolleger.

 

Jeg vil glæde mig til en samtale

Jeg håber at jeg med min jobansøgning har vækket jeres interesse, og at jeg derfor bliver inviteret til en uforpligtende samtale. Jeg ser i hvert fald meget frem til en samtale.

 

Med venlig hilsen

Fornavn & Efternavn