DOWNLOAD DOCX

Salgsassistent – Eksempel på ansøgning

Udadvendt salgsassistent, der altid får et smil frem hos kunderne

Jeg vil rigtig gerne arbejde som salgsassistent på jeres tankstation. Jeg har tidligere arbejdet på en tankstation, og jobbet passer rigtig godt til min udadvendte personlighed. Det er mit indtryk, at jeres tankstation er velbesøgt og, at jeres ekspedienter har en alsidig og travl arbejdsdag. Det er ligesom jeg selv kunne tænke mig det, når jeg er på arbejde. På en tankstation er kunderne ofte ’på farten’, og man betjener dem kun den ene gang. Andre vil dog være gengangere, som jeg efterhånden lærer bedre at kende. Begge kundegrupper er med til at skabe et pulserende miljø. Det tiltaler mig meget. Det er derfor med stor interesse, at jeg søger jobbet som salgsassistent på [Tankstation].

 

Jeg gør en positiv forskel for kunderne

Særligt trives jeg med at gøre en positiv forskel for kunderne. Jeg giver kunderne en god betjening, er glad og smilende, hurtig i replikken, og altid god for en kæk bemærkning. Alt sammen noget, der får smilet frem hos de fleste. Som salgsassistent gør jeg også en stor indsats for at have en alsidig viden om tankstationens produkter og services. For mig er dette en vigtig del af at give kunderne en kompetent og god betjening.

 

Høj arbejdsmoral, og god kollega

Min arbejdsmoral er god. Jeg er mødestabil og møder altid ind på job lidt før ’vagten’ begynder. Jeg er også effektiv, og hjælper, hvor der er et behov. Hvis en kollega har behov for det, tager jeg også hellere end gerne en ekstra vagt. Ligesom I også kan forvente fleksibilitet, når I laver vagtplanerne. Noget mine tidligere kolleger og chefer har værdsæt meget.

 

Jeg ser meget frem til en samtale

Jeg håber, at jeg har givet jer et positivt indtryk og, at I ser mig som en medarbejder med den rette personlighed og indstilling til at blive en god salgsassistent. Jeg ser også muligheder for at udvikle mit job hos jer, da I har flere spændende metoder og programmer, til dette. Jeg ser derfor forventningsfuldt frem til en samtale.

 

Med venlig hilsen

Fornavn & Efternavn