DOWNLOAD DOCX

Regnskabsassistent (Ministeriet) – Eksempel på ansøgning

Knivskarp regnskabsassistent, motiveres af faglighed og specialistmiljøer

Jeg er den knivskarpe regnskabsassistent, I søger. Som en erfaren og dygtig regnskabsmedarbejder, opfylder jeg nemlig alle krav og ønsker til jeres nye regnskabsassistent. Samtidig motiveres jeg af at arbejde sammen med dygtige specialister, der brænder for bogholderi. Det er også netop den faglige passion og ønsket om at være blandt de bedste i mit fag, der er årsagen til, at jeg forfølger en karriere i [Ministeriet]. Her kan jeg løse både opgaver og projekter, som den dygtige og fokuserede regnskabsassistent, jeg er. Samtidig er jeg sikker på, at jeg kommer til at stortrives i et fagligt miljø, hvor regnskabsmæssige færdigheder anerkendes.

10+ års erfaring med traditionelt bogholderi, fra styrelse og virksomheder

 Min erfaring som regnskabsassistent stammer fra traditionelt bogholderi. Erfaringen har jeg både fra en styrelse, en stor agro-koncern, og en virksomhed, der varetager andre virksomheders regnskaber. Tilsammen har jeg mere end 10-års erfaring fra fornævnte virksomheder, og ved alt om, hvilken betydning mine posteringer har for resultatopgørelsen. Af opgaver og områder som jeg arbejder med, kan jeg nævne:

  • Finansbogholderi, dokument- og databehandling.
  • Registrering, verificering, matching o.l. i EX flow.
  • Bankafstemninger.
  • Debitor- og kreditorstyring.

Erfaring fra alt fra Schilling til D365, Navision m.fl.

At være velbevandret i flere forskellige systemer, ser jeg som endnu en fordel som jeres regnskabsassistent. Eksempelvis vil det være en stor styrke, når ministeriet over de kommende år, samler forskellige ERP-systemer i et nyt ’Business Central System’. Her kan jeg f.eks. bidrage med konkrete erfaringer fra de forskellige systemer, og som bør indgå i overvejelserne i forbindelse med integrationen af det nye system. Udover at være en skarp Excel-haj har jeg stor erfaring fra flere forskellige systemer. Herunder også Schilling, Navision, IndFak og D365.

Målbevidst arbejdshest, der søger fællesskaber

I får også en målbevidst og proaktiv medarbejder. Jeg gør altid en stor indsats for at løfte alle opgaver, der kommer min vej – både driftsopgaverne og udviklingsopgaverne. Dertil er jeg god til at tage ansvar for nye opgaver, og byder ind med både forbedringsforslag som ressourcehjælp. Jeg let at være sammen med, og trives godt i fællesskaber. Det kan f.eks. både være hjælp til opgaver og deadlines, men også i form af sparring.

Den rette profil – med ambitioner om at være blandt de bedste inden for mit fag

Som den holdspiller jeg er, og som ham der trives med ansvar, ser jeg et virkelig godt og værdifuldt match mellem mig og stillingen. Jeg håber derfor at høre fra jer snarest, og ser meget frem til en samtale, hvor jeg fortæller mere om, hvordan jeg fagligt og personligt passer godt ind som regnskabsassistent, og om den værdi som I konkret får ved at ansætte mig.

 

Med venlig hilsen

Fornavn & Efternavn