DOWNLOAD DOCX
Eksempel ansøgning – Morgenopvasker (Hotel)
Morgenmenneske, der trives med rutineopgaver
Udpræget A-menneske, der også helst vil stå op til det som andre kalder rutineopgaver, men som jeg selv finder stor glæde i at stå op til. Som tidligere afrydder på [Hotel] har jeg endvidere lært at betjene både halv- og fuldautomatiske industriopvaskemaskiner, ligesom jeg også selvstændigt kan finde ud af at indsamle opvask og stille rengjort opvask på plads. Med andre ord, har I her jeres nye og morgenfriske opvasker.
Erfaring fra lignende jobs
Jeg kan henvise til adskillige ufaglærte rutineprægede jobs, som jeg med stor glæde har løst. Jeg har f.eks. gjort rent i ferielejligheder og sommerhuse, vasket tusindvis af beskidte tallerkener af på restauranter, og scannet endnu flere varer forbi supermarkedernes kasseapparater, samt sorteret fisk (efter vægt) på fiskefabrikker. Fællesnævneren her er, at jeg trives med det, er pligtopfyldende, perfektionist til fingerspidserne, og vil sætte stor ære i at få jeres tallerkener og glas til at shine. F.eks. var jeg ene mand om at sortere fisk på fiskefabrikken ene fileteringsbord, mens der ved det andet fileteringsbord stor tre mand og lavede selvsamme sortering. Alligevel var min fejlmargen altid mindre (næsten nul), når cheferne flere gange dagligt udførte stikprøvekontrol.
Ring og få en snak med mig om jobbet
Kort og godt, Får I en opvasker der kan lide jobbet, og som altid har mit på det rene, også den daglige opvask. Jeg glæder mig til at høre fra jer, og kan i øvrigt starte med det samme.
Med venlig hilsen
Fornavn & Efternavn