DOWNLOAD DOCX
Byggeprojektleder (Elektronikingeniør) – Eksempel på ansøgning
Projektledelse er min største motivation for at gå på arbejde hver dag
Jeg er uddannet elektroingeniør, med mange års erfaring som projektleder. F.eks. arbejder jeg på 5. år som projektleder hos [Virksomhed]. Jeg har altid haft lyst til at være projektleder, og er derfor også altid gået målrettet efter projektlederstillinger. Som projektleder er store faglige og personlige udfordringer min største motivation, hvilket også er årsagen til, at jeg søger jobbet som projektleder for jeres spændende og store prestigeprojekt.
Et par relevante eksempler på projekter som jeg har været projektleder på
Et par eksempler på projekter som jeg har stået i spidsen for er: [Byggeprojekt – Nyt parcelhusområde] og [Byggeprojekt – Etablering af boligområde i et nyt byprojekt med stor prestige]. Begge har jeg projektledet fra skitseniveau til færdigt projekt. Dette er også to eksempler på projekter, hvor der indgik opgaver i periferien af, hvad jeg som projektleder, tidligere havde prøvet, og som bar præg af nytænkning og teknisk faglighed i særklasse. Den samme nytænkning, faglighed, vedholdenhed og professionalisme, får I få med mig som jeres nye projektleder.
Faglig og erfaringsmæssig baggrund
I mit første job var jeg juniorprojektleder i en virksomhed, der drifter flere hundrede tusind lyspunkter. Her var jeg ressource- og budgetansvarlig for egne projekter, varetog ledelsesopgaver for en gruppe medarbejdere, samt bidrog med tilbudsgivning på nye projekter. Et spændende og lærerigt job, som var springbrættet til min nuværende stilling i et ejendomsudviklerfirma. Her er jeg ansvarlig for projektering af nye udviklingsejendomme og byggerier, som jeg kort og godt overtager som skitseprojekt fra arkitekten. Opgaverne vedrører bl.a. udarbejdelse af: projektbeskrivelser, udbudsmateriale, kvalitetssikring, tidsplanoverholdelse, samt i mindre omfang byggeledelse. Med til jobbet hører personaleansvar for en håndfuld engagerede medarbejdere.
Styrker som jeres projekter får stor gavn af
Jeg er en dygtig projektleder, der kan henvise til gode resultater. Blandt andet fra førnævnte eksempler på projekter. Nogle af mine styrker er, at jeg er kreativ, innovativ, og god til at se mulighederne og finde løsninger. Jeg er beslutningskompetent, træffer beslutningerne rettidigt, og har dokumenterede evner i at planlægge, gennemføre og afslutte projekter, alt imens jeg overholder tidsplanerne, og håndhæver kvalitetssikring i alle projekter.
Jeg kan godt lide at styre retningen, og det falder mig naturligt at tage teten i et projektarbejde. Især er det motiverende at få en gruppe, samt forskellige aktører, til at arbejde sammen mod et fælles mål. Det er en stor styrke, at jeg er god til at skabe gode rammer for projektet og etablere velfungerende projektteams. Mine projekter gavner her især af mine gode kommunikationsevner, og evner til at skabe rammerne for velfungerende og værdiskabende kommunikation. Det er nemlig min overbevisning og erfaring at alle store succesfulde projekter, forudsætter godt samarbejde og god kommunikation. Løber et projektteam i forkert retning, koster det som regel dyrt.
Dedikeret projektleder, der garanterer produktivitet og kvalitet
Som projektleder hos [Virksomhed] kan jeg garantere jer kvalitet og produktivitet. Det gør jeg ved hjælp af gode rammer, høj faglighed, og værdifuld og effektiv kommunikation. Jeg ser frem til at drømte en spændende mulighed som jeres projektleder, og glæder mig til at høre fra jer.
Med venlig hilsen
Fornavn & Efternavn