DOWNLOAD DOCX

Webmaster med redaktionel flair – Eksempel på ansøgning

Webmaster og skrive-ninja med et godt projektleder-gen

Som en erfaren webudvikler, webmaster, og som en kommunikativ ninja, med en It-uddannelse i ryggen, er jeg kollegaen til jeres webteam. Jeg søger stillingen fordi jeg finder det spændende og udviklende at arbejde med et bredt spektrum af web- og kommunikationsrelaterede opgaver, og hvor jeg også kan gøre brug af – og bidrage med – mine gode projektlederevner. 

Skarp og alsidig projektleder, der kan paletten – hele vejen rundt

Min erfaring fra både det tekniske, grafiske og det redaktionelle gør, at jeg hurtigt og effektivt kan indgå i jeres webteam. F.eks. har jeg arbejdet i webredaktørgruppen hos [Virksomhed], og de seneste tre år har jeg arbejdet som både webudvikler og webmaster hos [Virksomhed]. Jeg kan derfor med ’sikker hånd’ bidrage til alt fra opbygning af nye websites, til udvikling og vedligehold af billeddatabaser, udvikling af kommunikations-skabeloner, nyhedsbreve, og til den redaktionelle del. For at understrege min faglighed med ovenstående, kan jeg fremhæve min rolle som projektleder i forbindelse med udviklingen af hjemmesiderne www.hjemmeside.com og www.hjemmeside.com med flere. Ligesom jeg også har stået for produktion og implementering af alt Corporate indhold til disse hjemmesider. Indholdsproduktion, SEO, trafikanalyser, er derfor også noget jeg kan. Som projektleder var det endvidere min opgave at understøtte det faglige netværk for webredaktørerne på tværs af virksomheden. Blandt andet ved at undervise i både systemerne, i SEO, og i trafikdataanalyser – blot for at nævne nogle af områderne. I kan derfor se frem til en skarp og alsidig projektleder, der formår at komme hele vejen rundt om de digitale produkter – fra idé til specifikation, udførelse, implementering, vejledning og løbende indholdsproduktion.

Jeg elsker udfordringer og alsidighed i mit arbejde, og motiveres af muligheden for at sætte præg på den digitale kommunikation. Jeg har endvidere et særdeles godt blik for det visuelle, kombineret med værdien af god ’user experience’. Noget som projekterne vil gavne stort af, og som forhåbentligt også fremgår af projekterne, som jeg har refereret til. 

Udadvendt, fleksibel og teknologi-interesseret

Jeg er udadvendt, opsøgende, og er god til at skabe relationer. Er meget nysgerrig på nye teknologier – både dem jeg selv skal bidrage til, og dem som hele jeres forretning bygger på – og værdsætter i hele taget høj faglighed og udvikling. Alt sammen noget, som jeg også ganske naturligt selv bidrager med. Jeg er fleksibel, og ser det som en yderligere gevinst, at jeg kan se frem til arbejdsdage på alle jeres lokationer. Jeg glæder mig til den forestående samtale.

 

Med venlig hilsen

Fornavn & Efternavn