DOWNLOAD DOCX

Instruktør (Rengøringsværksted) F84 – Eksempel på ansøgning

Jeg kan hjælpe borgerne med at få en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet

Som instruktør ved F86-rengøringsværkstedet, kan jeg bidrage med det som jeg er allerbedst til, nemlig at hjælpe borgere med at få en tæt og vedvarende relation til arbejdsmarkedet. Mit faglige udgangspunkt hertil, stammer blandt andet fra mit nuværende job som jobkonsulent til sygefravær og jobfastholdelse, samt fra min tidligere erfaring som selvstændig erhvervsdrivende i rengøringsbranchen. Det er derfor også med stor interesse, at jeg nedenfor uddyber, hvorfor jeg er den rette profil til jobbet som instruktør.

 

Styrker: Empati og erfaring som jobkonsulent og rengøringsmedarbejder

Min indgang til jobbet bygger på flere væsentlige styrker. Min vigtigste styrke, er min empatiske og rummelige tilgang til alle mennesker. Jeg møder alle mennesker ligeværdigt og i øjenhøjde. Jeg stiller, kort og godt, altid op med min positive og motiverende støtte – også på de svære dage. Selvsamme støtte får borgerne naturligvis, når jeg hjælper dem med at komme tættere på at opfylde deres udviklingsmål. Her er mit fokus altid den enkelte borgers styrker og succeser. Et fokus, der skaber motivation, og hjælper borgeren til at komme tættere på arbejdsmarkedet – ofte er det med små skridt. Og altid med vigtige skridt.

Dernæst har jeg i de sidste tre år arbejdet som jobkonsulent til sygefravær og jobfastholdelse. Jobbet har givet mig god og relevant erfaring i at kortlægge den enkelte borgers behov i forhold til at blive arbejdsmarkedsparat, samt i at lægge en plan for, hvordan borgeren styrker muligheden for selvforsørgelse. Mit job rummer både arbejdsafklaring, kompetenceudvikling, vejledning, beskæftigelse og rehabilitering. Denne erfaring kan jeg i høj grad trække på, som instruktør ved jeres F86-rengøringsværksted.

Til sidst, men ikke mindst, har jeg erfaring fra rengøringsfaget. Jeg har nemlig tidligere været selvstændig erhvervsdrivende inden for faget. Derfor kan jeg både tilrettelægge den daglige drift, samt instruere og oplære borgere i opgaverne, der knytter sig til værkstedet og til borgerens personlige udviklingsmål.

 

Personlige styrker, der gavner både borgere, kolleger og virksomheder

Som jeres nye virksomhedskonsulent, bidrager jeg også med nogle gode personlige styrker, og som hjælper til både jobbet og kollegerne. Bl.a. engagerer jeg mig altid til fingerspidserne. Jeg er let at arbejde sammen med, og søger altid det gode samarbejde.

 

Samtalen, der baner vejen for jeres nye virksomhedskonsulent

For lige at slå det sidste slag for, hvorfor vi bør mødes til en samtale, vil jeg blot understrege, at jeg har fagligheden, passionen, og de menneskelige egenskaber på plads. Med min gode bagage vil jeg understøtte borgerne i at komme tættere på selvforsørgelse. Da jobbet som jeres nye instruktør er et stort ønske for mig, ser jeg meget frem til samtalen, hvor jeg yderligere uddyber, hvordan jeg skaber værdi. Jeg ser frem til et spændende møde.

 

Med venlig hilsen

Fornavn & Efternavn