DOWNLOAD DOCX

VVS-tekniker (Nyuddannet) – Eksempel på ansøgning

Nyuddannet VVS-tekniker, der bestod med udmærkelse

Siden jeg var meget ung, har jeg haft et ønske om at blive håndværker. Min familie ønskede dog, at jeg tog en såkaldt boglig videregående uddannelse. Som sagt så gjort. Jeg fandt dog hurtigt ud af, at det boglige overhovedet ikke var noget for mig, og droppede ud. Efter tre år som voksenlærling, kan jeg så endelig kalde mig VVS-tekniker. Svendeprøven, som omhandlede et projekt med gasinstallation og fremføring af brugsvand i et sommerhus, bestod jeg med.

 

VVS-faget er min passion, og jeg dygtig til mit fag

Jeg brænder for VVS-faget, og ser nu frem til at bruge min viden fra uddannelsen. Med det samme, da jeg læste jobopslaget, vidste jeg, at stillingen som kørende VVS-tekniker er lige mig. Et job, hvor jeg dagligt skal ud på opgaver, der veksler mellem service- og entrepriseopgaver, stiller nemlig høje krav – både fagligt og personligt. Her finder jeg det især motiverende, at stillingen fordrer, at jeg bruger hele min faglighed, og tager ejerskab for egne opgaver. Som ene mand ude hos en kunde, er jeg den der skal samle trådene og vide alt om, hvad jeg skal gøre for at løse opgaverne. Det er jeg god til, og synes i øvrigt, at det er fedt at få mulighed for at udfordre mig selv hele tiden.

 

Pligtopfyldende med en lun og humoristisk facon

Som person er jeg pligtopfyldende, omhyggelig og har en god ordenssans. Jeg er samtidig løsningsorienteret, og kan arbejde selvstændigt. Ved at ansætte mig, kan I derfor være sikre på at få en VVS-tekniker, der møder på arbejde for at gøre en forskel for alle de kunder, som jeg dagligt servicerer. Jeg er også udadvendt, hjælpsom, og har en humoristisk facon. Derfor er jeg også let at omgås – både som kollega, og når jeg er ude hos kunderne.

 

Jeres virksomhed er min drømmearbejdsplads

Jeg er klar til nye udfordringer, og drømmescenariet er at være en del af et firma som jeres, med et stærkt fællesskab og stærke værdier, og hvor dagligdagen er baseret på gensidig respekt og frihed under ansvar. Jeg ser derfor meget frem til en samtale, hvor vi yderligere drøfter mulighederne, og lærer hinanden bedre at kende. Ser meget frem til at høre fra jer.

 

Venlig hilsen

Fornavn & Efternavn