DOWNLOAD DOCX

Barchef

Jeg vil gerne være barchef hos Danmarks fedeste bar

Det er mit absolutte drømmejob at blive barchef hos [Barnavn]. Jeg er 34 år, og har hele mit arbejdsliv, arbejdet i bar. Først som barmedarbejder, og senere som barchef. At være barchef i en bar som jeres, hvor udtrykket er nutidigt, med et strejf af de gode gamle 80’ere og 90’ere, er for mig lig med Danmarks fedeste job. Jeg håber derfor, at min jobansøgning overbeviser jer om at jeg er jeres nye barchef.

 

Barchef, der skaber magi i baren

Som barchef, lægger jeg meget stor vægt på at vores gæster altid oplever, at de er i centrum. Det gør jeg ved at gå forrest med at yde en service i høj klasse, til alle vores gæster. Jeg brænder for bar-jobbet, og med at en arbejdsdag altid er hektisk, og med glade og forventningsfulde gæster. Her er jeg den, der har let ved at bevare overblikket, og jeg trives ganske enkelt bedst, med at møde på job, hvor jeg skal holde mange bolde i luften, og hvor ingen dag er den samme. Eksempelvis er jeg god til at betjene flere bargæster på samme tid, og samtidig med, at jeg hele tiden holder styr på, at alt ’kører på skinner’ i baren. Kort og godt, går jeg altid efter at skabe magi i baren.

 

Erfaren i alt fra vagtplanlægning til at skabe gode barteams

Min erfaring gør, at jeg naturligvis kan barfaget fra A til Z. Jeg er vant til alt fra optælling af lager, bestilling af varer, vedligehold af onlinebetalingssite, vagtplanlægning, indkøb, kvalitetssikring af varer, til budgettering og fakturering.

Min ledelseserfaring gør også, at jeg er god til at lede serverings- og barpersonalet. Her ser jeg det som en vigtig opgave at inspirere medarbejderne, og hjælpe dem med at skabe et team, der hjælper og støtter hinanden. Og så skal de naturligvis opleve, at det er sjovt at komme på arbejde.

 

Håber at min jobansøgning har vækket jeres interesse

Da jeg er meget interesseret i jobbet som jeres nye barchef, håber jeg, at I finder min profil og min jobansøgning spændende. Jeg venter i stor spænding på at høre fra jer, og kommer gerne til en samtale, hvor I kan ’se mig an’, og stille yderligere spørgsmål til, hvordan jeg vil løse opgaven som jeres nye barchef.

 

Med venlig hilsen

Fornavn & Efternavn