DOWNLOAD DOCX
Stærkstrømsingeniør (Bæredygtige energikilder) – Eksempel på ansøgning
Udadvendt og opsøgende stærkstrømsingeniør, der brænder for bæredygtige energikilder
Som nyuddannet stærkstrømsingeniør, er det mit største ønske at arbejde med fremtidens bæredygtige energikilder. Da jobbet som jeres nye stærkstrømsingeniør giver mulighed for at arbejde med de faglige aspekter som jeg brænder for, kombineret med muligheden for at få en opsøgende rolle, ser jeg et særdeles godt match mellem jeres krav og ønsker, og mine faglige og personlige kompetencer. Det er derfor med stor motivation, at jeg søger stillingen ’Stærkstrømsingeniør til fremtidens energisystem’.
Erfaring, uddannelse og personlighed understøtter min rolle i jobbet
Både min uddannelse, mit studiejob, og min udadvendte personlighed, gør mig til en stærk kandidat til stillingen. F.eks. har studiejobbet som stærkstrømsingeniør hos [Virksomhed] styrket min viden og kompetencer inden for ’smart energi’, og hvordan vi med et integreret og fleksibelt energisystem kan optimere energianvendelsen. Sammen med 16 dygtige energi- og IT-specialister, var det min opgave, som specialisten på IT-delen at udvikle og vedligeholde elnets-driften og elnetssystemerne. Opgaverne gik blandt andet ud på at sikre og optimere integrationen til og fra ADMS, og koordinere patches og opgraderinger i hele teknologistakken. Både studiejobbet, min ingeniørmæssige baggrund, og min interesse i grøn omstilling, har givet mig stor indsigt i alt fra elnettets energikomponenter, effektelektronik, energimodellering til energiplanlægning m.m. Indsigt som jeg med fordel vil bringe i spil, når jeg, hos jer, bidrager til nye produkter og systemløsninger til fremtidens forsyningssektor.
Udadvendt og god til at være opsøgende
Jeg er udadvendt, åben og opsøgende. Jobbets kommercielle vinkel tiltaler mig derfor også meget. Jeg trives nemlig rigtig godt med at opsøge nye kommercielle kunder, og samarbejder med eksisterende kunder omkring løsninger og opgaver, som vi kan understøtte dem med. Et eksempel på dette er fra studiejobbet, hvor jeg ret hurtigt fik ansvaret for vores kunder og leverandører på IT-delen. Jeg kan derfor garantere jer en medarbejder, der går til opgaverne, både i felten og i laboratorierne.
Ser frem til at blive en del af jeres innovative miljø – inden for fremtidens energikilder
Det er et stort ønske at blive en del af netop jeres faglige miljø, som jeg opfatter som innovativt og på forkant med den teknologiske udvikling, inden for mit felt. Jeg ser naturligvis gode muligheder for, at jeg kan bidrage med min faglighed og udadvendte personlighed, og glæder mig til en snarlig samtale.
Venlig hilsen
Fornavn & Efternavn