DOWNLOAD DOCX
Tjener – Eksempel på ansøgning
Her er jeres nye tjener
Jeg har med stor interesse læst jeres stillingsopslag til jobbet som tjener, og søger derfor jobbet. Min baggrund for at søge stillingen er, at jeg har arbejdet som tjener i knapt syv år – både i restaurations- og hotelbranchen. Jeg befinder mig rigtig godt i denne branche. Jeg er uddannet tjener hos [Restaurant], hvor jeg stod i mesterlære. Jeg taler flydende dansk og engelsk, og begår mig godt på tysk.
Personlig betjening med gode salgstal
Som tjener har jeg et godt overblik over gæsterne, og sætter en ære i at kende menukortet til mindste detalje, således at jeg kan rådgive gæsterne den bedst mulige rådgivning og service. Dette inkluderer naturligvis også godt kendskab til menukortets vine, og hvilke vine, der passer godt til de forskellige menuer og retter.
Min betjening er personlig. Jeg går op i at gæsterne har det godt, og får en ekstraordinær oplevelse ud af, at jeg yder dem en rigtig god service. Jeg vil betegne mig som en dygtig sælger, der er god til opsalg. I mine tidligere jobs som tjener har jeg derfor også altid været blandt de bedst sælgende tjenere. Mit salgstalent er godt hjulpet af mit ret udprægede konkurrencegen, men skyldes også, at jeg er god til at sætte mig ind i gæsternes behov og ønsker.
Effektiv og vellidt
Jeg er en effektiv medarbejder, med sans for detaljerne. Dette vil I opleve ved, at jeg altid har styr på, hvordan et bord står knivskarpt. Jeg er naturligvis også hurtig til at klargøre bordene til nye gæster. Jeg bidrager også der, hvor behovet er, og er altid parat til at hjælpe med alt fra forberedelse af måltider, opstilling og opdækning af restaurant samt den efterfølgende oprydning og klargøring til næste dag.
Med mig som tjener vil i få en vellidt kollega, der både hjælper og bidrager til den gode og festlige stemning. Jeg sætter også selv pris på gode kolleger, da gode kolleger også er bidrager til, at det er ekstra sjovt at gå på arbejde. Jeg er mødestabil, og pligtopfyldende.
Jeg kan starte med det samme
Jeg har mulighed for at starte med det samme, og håber naturligvis, at I finder min jobansøgning interessant. I er naturligvis velkommen til at kontakte mig på telefon 00 00 00 00.
Venlig hilsen
Fornavn & Efternavn