DOWNLOAD DOCX

Servicemedarbejder (Station) – Eksempel på ansøgning

Serviceorienteret, og udadvendt, med erfaring fra rengørings- og byggebranchen

Det er med stor interesse, at jeg har læst jeres stillingsopslag på ofir.dk. Jeg er en rengøringsassistent, der nu søger nye udfordringer, hvor jeg udover at kunne bruge mine rengøringsfærdigheder, også bruge min erfaring som arbejdsmand på et større byggeprojekt i Vestjylland, samt mit store servicegen, til at gøre en positiv forskel for jeres mange kunder – hver eneste dag.

 

Erfaring fra erhvervsrengøring

Jeg har i flere år arbejdet som rengøringsassistent hos [Virksomhed], og har i den forbindelse gjort rent hos mange forskellige offentlige og private virksomheder. Jeg har taget flere rengøringskurser. F.eks. ’Personlig planlægning i rengøringsarbejdet’ og ’Rengøringsudstyr og -metoder’. På rengøringsdelen er jeg derfor rigtig godt med – uanset om det vedrører god tilrettelæggelse, effektivitet eller håndtering af avancerede maskiner. I får derfor en medarbejder, der både kan og vil sørge for, at stationerne altid fremstår indbydende – både indvendigt og udvendigt.

 

Serviceorienteret, godt overblik og gode samarbejdsevner

Jeg er dertil serviceorienteret, udadvendt, og er god til at samarbejde. At hjælpe og betjene kunderne med en god og kompetent service, tilfalder mig derfor både naturligt og let. Jeg er også en, der interesseret mig meget for mit arbejde, og tager ansvar for at være oplyst om, hvordan kunderne kommer godt videre til deres destination. Uanset om det drejer sig om peronskifte, afgangsændringer, aflysninger, eller andet, der har indflydelse på rejsen, er jeg den, der er godt inde i ’tingene’, og kan vejlede kunderne bedst muligt.

Jeg er pligtopfyldende, arbejdsom, har et godt overblik, og er god til at samarbejde. Fordele som jeg naturligvis vil gavne af, når jeg samarbejder med kolleger, håndværkere, entreprenører og andre, som også har deres ’gang’ på stationerne. Her kan jeg f.eks. trække på min erfaring som arbejdsmand på et større byggeprojekt i Vestjylland, og som netop stillede krav til gode samarbejds- og koordineringsevner.

 

Jeg kan gøre en positiv forskel for alle jeres kunder

Da et job, hvor jeg kan gøre en stor positiv forskel for mange daglige kunder, og hvor jeg endda får mulighed for at arbejde med vekslende, udadvendte, og fysisk krævende opgaver, er jeg meget interesseret i jobbet, og ser meget frem til både den obligatoriske servicetest, og den efterfølgende personlige samtale. Jeg glæder mig til at høre fra jer.

 

Med venlig hilsen

Fornavn & Efternavn