DOWNLOAD DOCX
Ledertrainee – Eksempel på ansøgning
Ambitiøs salgsassistent, med en passion for at lære alt om butiksledelse
Jeg brænder for detailområdet, og alt hvad det indebærer – ikke mindst når det handler om at give kunderne en god oplevelse. Jeg ønsker nu at forfølge min drøm om at blive ledertrainee, og engang i fremtiden lede egen afdeling eller butik. Her ser jeg [Virksomhedens] ambitiøse ledertrainee-uddannelse som en fantastisk mulighed for at realisere drømmen, og blive godt klædt på til en fremtid som butiksleder, samtidig med, at jeg også bidrager positivt til jer.
Min baggrund for at kvalificere mig til ledertrainee-uddannelsen
Jeg er 24 år, uddannet salgsassistent, og vil arbejde hårdt for at blive en succesfuld salgstrainee. Som salgstrainee kan jeg trække på mine erfaringer som salgsassistent, samt på mine erfaringer som frivillig hos Røde Kors. I detailbutikken arbejder jeg med alt fra kundebetjening, vareopfyldning, lagerstyring. Lige som jeg er ’på gulvet’, uddelegerer opgaver m.fl. Hos Røde Kors, koordinerer jeg driftsopgaver, konceptudvikling, og SoMe-aktiviteter, i et større geografisk område. Alt sammen erfaringer, som styrker mig som ledertrainee. Eksempelvis har min rolle som frivillig styrket mine færdigheder i at lede de frivillige der, ude i de enkelte butikker, står for den daglige eksekvering af SoMe, nye koncepter o.l.
Personlige styrker som ledertrainee
Jeg er udstyret med en positiv drivkraft, der gør, at jeg altid er nysgerrig på nye opgaver og udfordringer og, at jeg finder stor motivation i at lære alt, der indgår i at drive en velfungerende butik. Dette kommer til udtryk ved, at jeg altid er opmærksom på, hvordan de erfarne butiksmedarbejdere løser deres opgaver og ansvarsområder. Når der er behov og mulighed for det, tager jeg også initiativ til at hjælpe med opgaverne. Dette er også en af årsagerne til, at jeg tidligt i elevforløbet, fik mulighed for at afprøve kræfterne med forskellige administrative opgaver – alt fra gennemgang af ansøgninger, oplæring af ungarbejdere, og kreativ ’opsætning’ af varesortiment. Jeg har også god forståelse for, hvordan man optimerer salget i en detailbutik. Især kan jeg trække på mine kreative evner, og tænke ud af boksen, for at understøtte butikkens KPI’er.
Personlige styrker som kollega
Jeg er god til at skabe relationer, og går op i at være en god kollega. Jeg er f.eks. god til at støtte butikkens nye ungarbejdere, og hjælpe dem til at udvikle sig til at være dygtige og selvstændige medarbejdere i butikken.
Det er hos jer, at jeg får den bedst tænkelige ballast som fremtidig butiksleder
Da [Virksomheden] ledertrainee-uddannelse, er Danmarks bedste lederuddannelse, ser jeg meget frem til en samtale. Jeres praktisk orienterede tilgang, hvor en stor del af uddannelsen foregår ’på gulvet’ matcher nemlig min overbevisning om, at det er her jeg får den bedst tænkelige ballast i at udvikle gode lederkompetencer. Jeg ser frem til at høre fra jer.
Med venlig hilsen
Fornavn & Efternavn