DOWNLOAD DOCX
Produktionsmedarbejder – Eksempel på ansøgning
Produktionsmedarbejder – i en mere bæredygtig verden
Som jeres nye produktionsmedarbejder, vil jeg gerne være med til at sikre en mere bæredygtig verden. Jeg har mange års erfaring som produktionsmedarbejder, og at være med til at producer verdens største vindmøllevinger, er for en produktionsmedarbejder som mig, som at få sin drengedrøm opfyldt.
Erfaring fra industriproduktion – herunder erfaring med 5S og Lean
Jeg har stor erfaring som produktionsmedarbejder. I mit tidligere job, har jeg arbejdet hos en dansk industrivirksomhed, der blandt andet leverer avancerede specialløsninger til vindmølleindustrien. Her har jeg arbejdet i produktionsenhederne, der fremstiller specialudstyr til bl.a. håndtering af vindmøllevinger i et samlet produktionsflow, samt støbeforme og stålkonstruktioner. Jeg er derfor både vant til kompleks produktion, og til at prioritere kvalitet og sikkerhed. Derudover har jeg erfaring med både 5S og Lean. Værktøjer som jeg selv er stor tilhænger af, og gør meget for at understøtte. Her kan jeg tilføje, at jeg er systematisk af natur, og har en stor selvdisciplin.
Kvalitetsbevidst, i god fysisk form, og en der løfter stemningen
Som produktionsmedarbejder er jeg vant til at gå og stå i løbet af arbejdsdagen. Min fysiske form er desuden god. Jeg kan derfor fint løse opgaver, der forudsætter god fysisk form. Faktisk foretrækker jeg et fysisk krævende arbejdende frem for et ´stillestående´.
Jeg vil endvidere betegne mig som en god kollega, der både bidrager til den gode stemning, og er opmærksom på, at kollegerne har det godt. Er sikker på, at mine tidligere kollegaer, vil betegne mig som en, der altid skaber en god stemning, og som kan løfte humøret hos de fleste.
Ser frem til en samtale
At opbygge vingestruktur, og klargøre vinger til maler, ser jeg som en spændende udfordring. Jeg ser derfor meget frem til at blive produktionsmedarbejder i jeres virksomhed. Jeg kan starte med det samme.
Med venlig hilsen
Fornavn & Efternavn