DOWNLOAD DOCX

Eksempel ansøgning – Empatisk pædagog

Trivselsfokuseret pædagog med stor empati, erfaring og faglighed

Det er med særlig stor motivation, at jeg søger stillingen som pædagog hos [Institution]. Med min erfaring, uddannelse, og som det menneske, jeg grundlæggende er, er jeg nemlig præcis den kerneperson, der kan drage omsorg for og understøtte [Institutions] beboere. Som pædagog har jeg altid stort fokus på at skabe en tryg base i beboernes nære daglige omgivelser. Med udgangspunkt heri, sikrer jeg trivsel og udvikling, afpasset til behovet og mulighederne, hos den enkelte beboer.

 

Erfaring og resultater, som jeg kan bidrage med

Jeg har indgående kendskab til unge med angst. Blandt andet gennem mit speciale med karakteren 12, hvor jeg netop gik i dybden med emnet ‘Forebyggelse af angst hos unge borgere’. Derudover er jeg frivillig mentor for unge med psykiske og sociale vanskeligheder. Ligesom jeg i mine tidligere stillinger, som pædagog, på bosteder til yngre borgere, har arbejdet fokuseret unge menneskers behov og udviklingspotentiale. Både i mit arbejde ved bosteder, og som mentor for unge med psykiske og sociale vanskeligheder, har jeg opnået gode resultater, for den enkelte. Resultaterne kan dels tilskrives min tryghedsskabende og empatiske tilgang, men i høj grad også, at jeg er fagligt meget velfunderet.

                                                                

Min person – endnu en stor styrke i jobbet

Som menneske har jeg flere gode styrker, som jeg kan anvende direkte som pædagog hos [Institution]. Her kan jeg nævne, at jeg altid lægger et stort engagement i at hjælpe og udvikle mennesket, som jeg understøtter. Jeg prioriterer at opbygge tillid og skabe tryghed. Dette fungerer nemlig som en solid grobund for en positiv udvikling hos den enkelte, og er et fundament som jeg har god erfaring med. Jeg er en ansvarsfuld person, og gør altid en stor indsats for at leve op til de krav og forventninger, som bliver stillet til mig. Dertil er en af mine største styrker, min positive og imødekommende indstilling, og som gør det let for mig at samarbejde med tværfaglige aktører, og med kollegerne. Et samarbejde som jeg selv altid sætter stor pris på, da det naturligvis også udvikler mine egne kompetencer – både fagligt og som menneske.

 

Uddybelse af min jobansøgning  

Jeg håber, at min jobansøgning har vakt din interesse. Jeg ser derfor også frem til en samtale, hvor jeg uddyber, hvordan jeg kan fungere som en stabil, struktureret og udviklende støtte hos [Institution]. Til en samtale medbringer jeg naturligvis ren straffeattest. Ligesom du er velkommen til at tage kontakt til mine referencer, som jeg på mit medsendte CV, har oplyst om.

 

Med venlig hilsen

Fornavn & efternavn