DOWNLOAD DOCX
Kontorassistent – Eksempel på ansøgning
Kontorassistent, hvor kunderne kan høre smilet igennem røret
Jeg er en smilende og hjælpsom kontorassistent, der samtidig har 12-års solid erfaring som kontormedarbejder, og er skarp til mit arbejde. Følgelig er jeg også overbevist om, at jeg opfylder jeres krav og ønsker, til den nye kontorassistent. Det er derfor med store forhåbninger, at jeg søger jobbet som jeres nye kontorassistent.
Solid erfaring med alt fra bogføring til håndtering af fragt
Som jeres kontorassistent, kan I trygt overlade kontoropgaverne til mig. Min erfaring spænder nemlig vidt, og jeg kan løse alle opgaver, fra ordrebehandling, fakturering og bogføring, til håndtering af fragt, vognmænd, underleverandører, telefonpasning, og mange flere. Sagt med lidt færre ord, har jeg kompetencerne, når I har opgaverne.
Otte-armet blæksprutte
Jeg er et udpræget ordensmenneske, med et godt overblik. Derfor formår jeg også at manøvre med mange sideløbende opgaver, samtidig med at jeg bevarer overblikket – med detaljen i fokus. Netop derfor vil jeg også mest af alt betegne mig som en otte-armet blæksprutte, der udover at være kendetegnet ved de otte arme, også er lærenem, og har en god hukommelse. I kan derfor trygt overlade opgaverne til mig, og naturligvis forvente, at de bliver løst godt, og til tiden. Jeg kan fra dag ét, løse alle opgaver. Jeg er desuden opsøgende, vedholdende og har et godt blik for at bidrage med løsninger, der kan optimere opgaverne og arbejdsgangene. Jeg trives med en bred kontaktflade – internt såvel som eksternt – og er god til at samarbejde og kommunikere med alle.
En samtale, som jeg vil se frem til
Da jeg er meget interesseret i jobbet, venter jeg naturligvis også spændt på en samtale, hvor I kan lære mig bedre at kende, og jeg også kan lære jer at kende. Til en samtale vil jeg naturligvis gøre mit yderste for at overbevise jer om, at I får en medarbejder, hvor kompetencerne og erfaringen er på plads, og som naturligt tager ansvar, til opgaverne er løst.
Med venlig hilsen
Fornavn & Efternavn