DOWNLOAD DOCX
HR-assistent – Eksempel på ansøgning
Overenskomster og personalejura motiverer mig
Mit ønske om at studere videre til Cand.Soc. udspringer blandt andet fra min passion for personalejura og overenskomster. Jeg har derfor både en stor interesse for området, samt et godt kendskab til basal personalejura. Med dette, er jeg sikker på, at jeg også bidrager positivt til juridiske og overenskomstmæssige anliggender. Her kan jeg f.eks. trække på mine gode evner til at fordybe mig, og til at forstå komplekse sammenhænge.
Erfaring fra administrative opgaver på et hotel – en styrke som HR-studiemedarbejder
Jeg er en passioneret og engageret person, med et stort servicegen. Dette ser jeg som en god ballast i et studenterjob. Som jeres studiemedarbejder, vil jeg både bidrage til at løse de daglige driftsmæssige HR-opgaver, og til de juridiske og overenskomstmæssige opgaver. Jeg er f.eks. god til at koordinere og løse mange forskellige opgaver, såsom planlægning og koordinering af kurser og arrangementer. Her kan jeg trække på min erfaring fra et studiejob på et hotel, der hvert år danner rammerne for en lang række kurser og events. En stor del af mit job var at planlægge, koordinere og afvikle arrangementerne. Derudover løste jeg mange andre personalerelaterede opgaver. En af opgaverne, var at udarbejde hotellet personalehåndbog.
En blæksprutte, der både kan fordybe sig, samle trådene, og sikre fremdrift i alle opgaver
Jeg er en god blæksprutte, der evner at samle tråde og sikre fremdrift i opgaverne. Desuden sætter jeg både pris på opgaver, som jeg skal løse i samarbejde med kollegerne, og opgaver som jeg kan løse på egen hånd. For mig giver dette nemlig den perfekte opgaveveksling, hvor jeg både lærer selvstændigt at løse opgaverne, og høster de mange fordele som teamarbejde giver – såsom læring og inspiration. Når man møder mig, vil man desuden opleve, at jeg er er empatisk og imødekommende. Når muligheden byder sig, kommer jeg gerne med en kæk og humørfyldt bemærkning, hvilket altid bidrager til den gode stemning – også når der er travlt og deadlines banker på.
Den rette indstilling og højt engagement
Et studiejob med driftsopgaver, rådgivningsopgaver og teamorienterede opgaver, er lige mig. Dette kvitterer jeg naturligvis med engagement, seriøsitet og faglighed. Da jeg samtidig har forudsætningerne for at løse opgaverne, og kan dygtiggøre mig i forskellige HR-områder, finder jeg studiejobbet særligt motiverende. Jeg ser derfor meget frem til en samtale, og kontakter jer i næste uge for at høre nærmere.
Venlig hilsen
Fornavn & Efternavn