DOWNLOAD DOCX
Head of Food
Head of Food med gode resultater og glade medarbejdere, i baggagen
Jeg ser jobbet som ’Head of Food’ som en særdeles spændende udfordring, hvor jeg i høj grad kan matche jeres krav og ønsker, til den nye ’Head of Food’. Jeg arbejder i øjeblikket som ’Head of Food’ hos [Restaurantkæde] Et spændende job, hvor jeg har ansvaret for at drive og udvikle kædens køkkener, så de fungerer som nogle veldrevne forretninger, der leverer det rette udbud og et højt serviceniveau, til restauranternes gæster.
Dokumenterede evner i at skabe gode resultater
At udvikle en veldrevet restaurantkæde, med tilfredse gæster og gode økonomiske resultater, kræver både fokus, og evnen til at udvikle, og se nye muligheder. Netop dette er en af mine store styrker, hvilket jeg også kan fremvise dokumenterede, positive resultater på. Hos min nuværende arbejdsplads har jeg, med afsæt i min gode forretningsforståelse og evnen til at analysere, formået kontinuerligt at optimere kædens sortiment, og udnytte mulighederne og synergierne, der naturligt er at finde hos kædens take-away og spisesteder. Eksempelvis har jeg, på to år, optimeret kædens indkøb, til kædens køkkener, med 35%. Dette har jeg gjort ved at se systematisk på mulighederne for at reducere spildet af råvarer, samt ved at hjælpe kædernes restauranter med at opbygge en systematisk tilgang til det at producere retterne, både rettidigt og i de rette mængder. Samtidig er det lykkedes mig at øge restauranternes omsætning med 25% årligt. Nøglen hertil har været mit gode blik for at videreudvikle kædernes udbud til gæsterne, således at det hele tiden matcher gæsternes ønsker, og tidens trends. Positive resultater, som jeg også vil skabe, i jobbet som jeres nye ’Head of Food’.
Min baggrund, er mit største aktiv
Jeg er oprindeligt uddannet til kok. Inden jeg blev ansat til mit nuværende job, arbejdede jeg i ti år som kok på diverse restauranter. Sideløbende med, at jeg arbejdede som kok, tog jeg en HD. Kombinationen af disse to uddannelser, er et vigtigt og grundlæggende fundament i mit job. Det er min baggrund som kok, der gør, at jeg til fulde forstår effekten af mine ledelsesmæssige beslutninger, og det er min HD, der har givet mig ballasten til at analysere processer, arbejdsgange, tal, budgetter m.v. Dette, kombineret med min sunde fornuft gør, at jeg formår at skabe gode resultater. Resultater som jeg kan garantere jer, med mig som jeres nye ’Head of Food’.
Som leder, har jeg erfaringen på plads, og jeg forstår betydningen af at være synlig over for medarbejderstaben. Netop dette prioriterer jeg derfor meget højt. F.eks. afsætter jeg altid en dag om ugen til at være ude i ’marken’. Dvs. blandt medarbejderne og gæsterne, som vi servicerer. Her tager jeg gerne fat, på lige for med medarbejderne. Noget som jeg trives med, og som er en stor fordel, når jeg skal træffe vigtige beslutninger, angående forretningens fremadrettede udvikling. Dette er endvidere også noget, som bidrager positivt til medarbejdertrivslen. Tiden sammen med både medarbejdere og gæster, gør det nemlig langt lettere at løse udfordringerne, der løbende opstår. Som leder er jeg desuden handlekraftig, og tør stå ved mine beslutninger. Noget jeg oplever, at mine medarbejdere sætter stor pris på.
Hvorfor ikke tage en uforpligtende snak?
Jeg ser frem til en jobsamtale, hvor I kan stille flere spørgsmål, og hvor jeg yderligere gør rede for mine resultater, og i særdeleshed, hvordan jeg – som jeres ’Head of food’ – sikrer fortsat vækst og udvikling. Da jeg sidder i uopsagt stillinger, beder jeg samtidig venligst om diskretion.
Med venlig hilsen
Fornavn & Efternavn