DOWNLOAD DOCX

Funktionsleder Vurderingsstyrelsen – Eksempel på ansøgning

Afdelingsleder, der når målsætningerne, i en hektisk og uforudsigelig hverdag

Det med stor interesse, at jeg har fulgt Vurderingsstyrelsens omstilling til et nyt vurderingssystem. Derud- over har jeg hørt meget positivt om jer i mit netværk. Samtidig ser jeg et godt match mellem kravene til den nye funktionsleder, og min erfaring og kompetencer. Derfor er det oplagt for mig at søge stillingen. Min baggrund er fra en stilling som leder af en kommunikationsafdeling i en videnstung organisation.

 

Motiveres af kompleksitet, udfordrende målsætninger, og medarbejdere

Jeg motiveres af at skabe udvikling og resultater gennem medarbejdere, som jeg kan motivere og understøtte til at yde deres bedste, og hvor fagligheden er omdrejningspunktet. I mit tidligere job var høj faglighed en kerneydelse. Det har givet mig en veludviklet evne til at forstå, analysere og formidle komplekse fagområder. Jeg kan derfor byde ind som en, der kan sætte rammerne for et stærkt og kompetent funktionsteam. Derudover har jeg været ansvarlig for at omsætte strategier, politikker og målsætninger, og kan her bruge min erfaring til at forankre disse, så de fungerer som nogle gode værktøjer for medarbejdernes daglige opgaver og ansvar.

Som funktionsleder, kan jeg også trække på min erfaring fra driftsoptimering. Min afdeling – både fag- specialisterne og trykkeriet – havde nogle høje driftsmål, med mange produktioner og korte deadlines. Her var det bl.a. vigtigt med godt samarbejde og effektive arbejdsgange, og jeg vil kunne bruge mine erfaring herfra til at skabe en god og optimal drift. Derudover er jeg er den der – nærmest ubevidst – altid har fokus på driftsoptimering, og har let ved at ’aflæse’, optimeringsmuligheder.

Jeg kan og vil også bidrage aktivt og positivt til Vurderingsstyrelsens igangværende omstilling, idet jeg kan trække på min erfaring fra større projekter – som jeg har været hovedansvarlig for. Eksempelvis har jeg været ansvarlig for at udvikle og implementere en digital kommunikationsstrategi, som involverede hele organisationen – og som fordrede ændringer for både opgaver, medarbejdere og arbejdsgange. Selv om det ikke er 100% identisk med omstillingen hos Vurderingsstyrelsen, vil I opleve, at jeg kan være en stor hjælp i processen. Jeg har et godt overblik og ser detaljerne, er god til at prioritere, og kan derudover bruge min erfaring til at sikre, at forandringerne slår rod, og bliver en naturlig og værdifuld del af hverdagen. Jeg er endvidere robust og arbejdsom, og er bestemt ikke den der vælter ved større og krævende arbejdsbyrder. Tværtimod vil det være en fornøjelse at være en del af omstillingsprocessen.

Fokuserer på sparring og at bakke medarbejderne op

Som leder lægger jeg stor vægt på, at medarbejderne oplever mig som en god faglig sparringspartner, og som den de altid kan forvente opbakning og støtte fra. Jeg lægger desuden stor vægt på et godt samarbejde blandt medarbejderne, og på god trivsel, da både trivsel og samarbejdet i høj grad påvirker arbejdsglæden og de faglige resultater. Her bør jeg måske nævne, at jeg i min sidste MTU fik virksomhedens højeste vurdering fra netop medarbejderne. Undersøgelsen vurderede flere end 50 afdelings- og divisionsledere.

Ser frem til at præsentere min faglighed og værdier som funktionsleder

Afslutningsvis vil jeg blot sige, at det vil være et drømmejob at arbejde som funktionsleder i Vurderingsstyrelsen. Særligt jeres fokus på faglighed, trivsel og samarbejde, passer perfekt til mine værdier. Derudover er jeg den, der naturligt går forrest med arbejdshandskerne på. Jeg er derfor overbevist om, at jeg kan byde ind som en værdifuld medarbejder, både som funktionsleder, og som en aktiv del af implementering/ibrugtagning af det nye vurderingssystem. Jeg håber derfor, at min ansøgning har vakt jeres interesse, og det ville glæde mig at få muligheden for at uddybe, hvordan jeg kan gøre en forskel hos Vurderingsstyrelsen.

 

Med venlig hilsen

Fornavn & Efternavn