DOWNLOAD DOCX
Frisør – Eksempel på ansøgning
Teknisk dygtig frisør, der giver kunderne en unik helhedsoplevelse
Jeg har hørt meget godt om jeres frisørsalonen [Salonens navn] – både fra kunder og medarbejdere. Jeg kender jer derfor som en hyggelig, uformel frisørsalon, med et rigtig dygtigt og dedikeret medarbejderteam. Alt sammen faktorer, der gør at kunderne får en fantastisk oplevelse, og bliver til tilbagevendende kunder, der også anbefaler jer til nye kunder. Dette vil jeg rigtig gerne være en del af. Ligesom jeres frisørsalon, går jeg nemlig op i at give alle mine kunder en unik oplevelse, hvor de forlader salonen glade og tilfredse, og med lysten til at komme igen, næste gang de skal have lavet deres hår.
Mange faste kunder, der ofte anbefaler mig til andre
Jeg elsker at yde en god kundeservice, og udfører dertil både klipninger og farvninger i en høj kvalitet. En god kvalitetsklipning sidder nemlig perfekt og holder længere, og en perfekt farvning, ser altid naturlig ud. Dette sætter mine kunder stor pris på, og jeg har mange faste kunder, som også anbefaler mig til deres venner og bekendte.
Jeg har selvfølgelig den fireårige-frisøruddannelse. Derudover har jeg arbejdet som frisør i syv år hos [Salonens navn] i Gentofte. Salonen sætter også en stor ære i at mestre håndværket, og skabe velvære for kunderne. Udover en god ballast fra min nuværende arbejdsplads, har jeg også en lang række kurser i bagagen, og som har styrket mine færdigheder og teknikker inden for både klip og farvning.
Bidrager til god atmosfære
Jeg vil betegne mig selv som en god kollega, der involverer mig aktivt i deres hverdag. Når en kollega har behov for det, giver jeg selvfølgelig også en hjælpende hånd. Jeg er humoristisk, betænksom, og gør generelt meget for at bidrage til den gode atmosfære. For dette blev jeg f.eks. belønnet med kåringen som ’Årets kollega 2020’.
Fælles værdier, er et godt udgangspunkt for en samtale
Da jeg opfatter jeres salon som en, der har de samme værdier og tilgang til faget, som jeg selv har, er det et stort ønske for mig at arbejde i netop jeres salon. Jeg ser derfor meget frem til en samtale, hvor vi taler yderligere om mulighederne for netop dette.
Med venlig hilsen
Fornavn & Efternavn