DOWNLOAD DOCX
Finansbachelorstuderende (Praktikant) Eksempel på ansøgning
Finansbachelorstuderende, talnørd, og ambitiøs
Jeg skal snart igang med mit 4. semester som finansbachelor, og har en stor drøm om efterfølgende at arbejde som finansbachelor i forsikringsbranchen. Derfor er det med stor interesse, at I modtager min ansøgning til et praktikforløb. En interesse, som kun blev større, da jeg i forbindelse med karrieredagene, fik en god snak med [Fornavn & Efternavn].
Suppleret studiet med enkeltfag fra KU i matematik og statistik
At arbejde med data og datastrukturer er en spændende udfordring, som jeg også ser min fremtid i. Som talnørd har jeg det nemlig bedst, når jeg nørkler med data og datastrukturer. Jo mere kompliceret desto mere motiverende er udfordringen. Jeg har samtidig stærke kompetencer inden for statistisk modellering, og et godt kendskab til generaliserede lineære modeller. Alt sammen styrker, som jeg kan supplere med min gode forståelse for praktiske statistiske problemer, og med min interesse for machine learning. En interesse som i øvrigt er årsagen til, at jeg sideløbende med mit studie til finansbachelor tager enkeltfag på universitetsniveau i matematik, datalogi og statistik.
Som jeres praktikant, får I en aktiv medspiller. Noget som mine medstuderende kan bekræfte. Jeg bidrager f.eks. aktivt til både holdundervisningen, og til grupperne som jeg, på studiet, indgår i. I får også en praktikant, der både kan løse opgaver på egen hånd, i et teamwork, og i tværfaglige projekter. Jeg er resultatorienteret, og forstår at bringe forskellige fagligheder i spil på det rigtige tidspunkt. Mine kommunikationsevner er gode, og jeg har en klar og tydelig kommunikationsstil – både på skrift og i tale. Jeg arbejder struktureret og er god til processer. Samtidig er jeg udstyret med et personligt drive. Et godt eksempel på dette er helt klart fra mine enkeltfagsstudier. Det har nemlig været krævende at gennemføre sideløbende med finansbachelorstudiet. Kort og god har jeg en bred palette af styrker, som jeg ser som en stor fordel, som praktikant hos jer.
En unik virksomhed for en talnørd som mig
Mit største ønske er at udvikle mine kompetencer inden for forsikring og pension. Denne unikke mulighed for at arbejde sammen med og lære af Danmarks dygtigste forsikringskolleger, er derfor noget jeg ser meget frem til. Jeg glæder mig til at høre fra jer.
Venlig hilsen
Fornavn & Efternavn