DOWNLOAD DOCX

Køkkenkonsulent – Eksempel på ansøgning

Butiksuddannet, og med erfaring i at rådgive køkken- og vådrumssegmenterne

Med min tommestok og udprægede gode forståelse for kundernes behov, ønsker, et køkkens muligheder inden for de fysiske rammer og budgetterne, hjælper jeg IKEA’s kunder med at realisere deres drømmekøkken. Jeg elsker jobbet, og ønsker at gøre karriere inden for salg køkkener. Derfor er stillingen som jeres nye køkkenkonsulent meget motiverende, og en stilling, der både matcher mine kvalifikationer og ambitioner.

 

Et godt salgsgen, og god til at lukke længerevarende salgsprocesser

Jeg er en dygtig sælger, der bogstavelig talt lever og ånder for at sælge. Min udadvendte personlighed, kombineret med min interesse og kreative sans for at indrette køkkener, er også en stor årsag til, at jeg har opnået gode salgstal hos IKEA. Derudover er det en styrke, at jeg løbende har haft mulighed for at udvikle mine salgsteknikker, f.eks. ved at deltage i kurser, der har styrket mine salgsteknikker og givet mig en god ballast i at lukke større salgsprocesser i forbindelse med salg af langvarige forbrugsgoder. Jeg kan derfor alle grundlæggende salgsfaser til fingerspidserne, hvilket jeg i jobbet som jeres nye salgskonsulent, naturligvis bruger til at skabe gode salgsresultater.

Jeg er struktureret, vedholdende og detailorienteret. Derfor falder det mig også let at varetage en salgsproces fra start til slut – fra første møde med kunden, til kundens køkken står færdigt, og kunden er tilfreds. Som køkkenkonsulent hos jer, kan I derfor altid regne med, at jeg har styr på processen, og holder momentum – uanset om opgaverne er vedrører kundemøder, opmålinger eller præsentationer.

 

Travlhed og variation, er en stor kilde til motivation

Jeg trives allerbedst når jeg har travlt. Travlhed fungerer som en positiv drivkraft i at nå både egne salgsmål og IKEA’s målsætninger. Derudover har jeg aldrig for travlt til at hjælpe mine kollegaer. Tværtimod er jeg ham, der altid melder mig som den første, når en kollega har behov for sparring eller hjælp til at komme i mål med et salgsprojekt. Samme engagement tilbyder.

 

En samtale, hvor I kan få en bedre fornemmelse af, hvad jeg kan tilbyde

Da jeg har en stor ambition om at arbejde med et så succesfuldt køkkenkoncept som jeres, og samtidig opfylder jeres krav og ønsker til den nye køkkenkonsulent, ser jeg meget frem til en samtale, hvor jeg sætter flere ord på min salgstilgang og hidtidige gode salgsresultater, og hvor I kan få en god fornemmelse af mig som person.

 

Med venlig hilsen

Fornavn & Efternavn