DOWNLOAD DOCX

Dagplejer – Eksempel på ansøgning

Ansvarsbevidst pædagog, med en drøm om at blive dagplejer

Jeg er en 31-årig kvinde, uddannet pædagog, og har i tre år arbejdet som pædagog i en af vuggestuerne hos børnehuset [Institutionens navn]. I øjeblikket er jeg på barsel. Sammen med min mand Jens, og vores tre børn; Alia fem år, Noa syv år, og Victor 11 måneder, bor jeg i et parcelhus i [By]. Som menneske er jeg ansvarsfuld, positiv, omsorgsfuld, rummelig og robust. Jeg elsker at arbejde med børn, og børns leg og læring, og at bruge mig selv og min faglighed til at støtte op om børns trivsel, udvikling, og relationer til andre. I mange år har jeg haft et meget stort ønske om at blive dagplejer. Nu er tiden inde til at springe ud i det. Det er derfor med stor glæde, at jeg ser, I søger flere dagplejere i vores kommune.

 

Kan give børnene en tryg og udviklende hverdag

Som dagplejer ser jeg frem til at skabe en tryg hverdag, hvor leg, læring og kreativitet er omdrejningspunktet. Jeg går meget op i at understøtte ’Den styrkede pædagogiske læringsplan’, er initiativrig, og elsker at planlægge og igangsætte pædagogiske aktiviteter, som både begejstrer og udvikler børnene.

 

Attraktivt miljø – både ude og inde

Jeg tilbyder dagplejerammer, der kan indrettes med et meget attraktivt børnemiljø, både inde og ude. Jeg går op i økologi og sund kost, og påtager mig naturligvis også ansvaret for at dagplejebørnene får en varieret og sund kost, når de er hos mig. Her kan jeg tilføje, at jeg har en stor nyttehave, som helt sikkert også kommer til at indgå i aktiviteterne, som jeg foretager mig sammen med børnene. F.eks. så frø, vande, plukke og smage.

 

Personlige styrker

Jeg er meget bevidst om min rolle som omsorgsgiver og, at min begejstrede og engagerede fremtoning smitter positivt af på børnene. Heldigvis er jeg let at begejstre, og engagerer mig i det som jeg foretager mig. Noget som i stor grad vil komme børnene til gode.

 

Uforpligtende samtale

Jeg håber, at I ser mig som en god kandidat til jobbet, som en af kommunens dagplejere. Jeg venter derfor spændt på at høre fra jer, og kommer naturligvis gerne forbi til en uforpligtende snak om mulighederne for at blive dagplejer.

 

Med venlig hilsen

Fornavn & Efternavn