DOWNLOAD DOCX

Administrativ medarbejder (Byggemarked) – Eksempel på ansøgning

Min motivation til jobbet som administrativ medarbejder

Jeg er overbevist om, at min erfaring, kompetencer og menneskelige egenskaber, gør mig til et særdeles godt match til jobbet, som [Byggemarked] nye administrative medarbejder. Da jeg samtidig kan skrive tjek ud for stort set alle krav og ønsker, som I har til jeres kommende medarbejder, er det med stor interesse, at I modtager min ansøgning.

 

Superbruger i ERP, Word og Excel

Jeg har mange års erfaring inden for administration, kundeservice, lager og logistik, hvor jeg især har en stor styrke inden for ordrebehandling og lagerstyring. Jeg er superbruger i flere ERP-systemer, og har blandt andet undervist nye brugere i både SAP og Prism. Derudover har jeg et godt kendskab til andre ERP-systemer – herunder M3. Som ERP-superbruger, har jeg f.eks. i flere år deltaget i en ingeniørgruppe hos Novo Nordisk, hvor vi løbende støttede op med nye projekter og registreringer i SAP, samt fungerede som ekspertgruppe i forbindelse med SAP-opdateringer. Jeg er fortrolig med Microsoft Office, og betegner mig som superbruger i programmerne Word og Excel, som jeg har arbejdet med i hele mit arbejdsliv. Noget som også vil være en styrke i jobbet hos jeres [Byggemarked].

 

Effektiv og struktureret

Jeg er effektiv, og har et godt overblik. Egenskaber, der er godt hjulpet af, at jeg generelt er meget struktureret. Derfor er jeg også særdeles god til at optimere arbejdsgange og workflows. Et eksempel på dette er, at jeg har deltaget i en arbejdsgruppe, hvor flere afdelinger skulle koordinere og optimere den daglige strøm af varer, materialer og den daglige kontakt til kunder og leverandører. Derfor kan [Byggemarked] se frem til en medarbejder, der er god til at følge op på arbejdsgange og workflows.

 

Mit hjerte banker for god kundeservice

Jeg går meget op i at give kunderne den bedst mulige service, hvilket [Byggemarked] kunder også altid vil opleve. Det samme gælder selvfølgelig også, når jeg løser interne arbejdsopgaver. Det ligger ganske enkelt til min natur, altid at yde det bedste jeg kan. 

 

Personlige egenskaber

Jeg er en glad og smilende medarbejder, der er let at arbejde sammen med. Jeg er også altid parat til at hjælpe en kollega, når der er behov for det. Derfor er jeg også sikker på, at jeg går meget godt i spænd med [Byggemarked] stærke kultur med loyale ’makkere’ der løfter i flok.

 

Hvorfor vælge mig, som jeres nye administrative medarbejder?

Fordi, at [Byggemarked] får en medarbejder, hvor kompetencerne og erfaringen er på plads. Derfor kan både [Byggemarked] og [byggemarkedets] kunder altid forvente, at jeg løser opgaverne til aftalt deadline, og i god kvalitet. Jeg er dertil også altid parat til at lære nye færdigheder, og tager altid nye udfordringer med oprejst pande, og et smil på læben. Jeg håber, at min ansøgning har vækket jeres interesse, og ser meget frem til en samtale, hvor jeg uddyber, hvordan jeg skaber værdi som jeres nye administrative medarbejder, og hvorfor jeg er det perfekt match til jobbet.

 

Med venlig hilsen

Fornavn & Efternavn