DOWNLOAD DOCX

Projektleder – Eksempel på ansøgning

Projektleder, der kan skabe positive resultater på bundlinjen

Da I søger en projektleder, der matcher min profil, kompetencer og erfaringer, søger jeg stillingen. Jeg har de seneste tolv år, som kommunikationsansvarlig i en FMCG-virksomhed, arbejdet med strategisk og taktisk marketing, og det er i særdeleshed min erfaring herfra, der gør mig til en stærk profil, til jobbet som jeres nye projektleder. Her er jeg ansvarlig for ti medarbejdere – to grafikere, to POS og kampagnekoordinatorer, to content-creators og to SoMe-specialister. I alle årene har jeg haft medarbejderansvar, hvor min vigtigste opgave er at fungere som en god og kvalificeret sparringspartner, der samtidig motiverer medarbejderne til at yde deres bedste, inden for deres respektive ansvarsområder. Derudover er det naturligvis også mit ansvar at tilrettelægge strategien for virksomhedens kommunikation og marketing, og eksekvere strategien i tråd med målsætningerne. Opgaverne og projekterne er mange og spænder bredt, f.eks. udvikling og implementering af ny digital strategi og nye digitale platforme, SoMe-strategi, produktion af salgs- og messestande m.v., produktudvikling og -lancering, kampagneudvikling og gennemførelse, samt kædeforhandlinger i Danmark og i udlandet. Jeg har med andre ord indgående erfaring inden for de fleste aspekter af marketing i FMCG. Erfaring som jeres virksomhed, vil få stor gavn af, med mig som projektleder.

 

Hvorfor bør I vælge mig?

Mine resultater i mit nuværende job, er mit stærkeste kort. Her har jeg været nøgleperson i virksomhedens omsætningsfordobling, gennem de seneste fem år. Jeg er dertil selvstændig og vant til at håndtere udfordrende situationer. Samtidig er jeg analytisk og resultatorienteret, med særdeles god forretningsforståelse. Jeg er engageret, initiativrig og målbevidst, og er villig til at arbejde hårdt, således at jeg selv, og mit ”hold”, opnår de bedst mulige resultater.

Jobbet som jeres projektleder, ser jeg af flere årsager, som en spændende udfordring. Først og fremmest byder detailhandelen på en hurtigt skiftende omverden, der kræver en kreativ, inspirerende og forandringsvillig profil. Dette motiverer mig meget, både fagligt og personligt. Dernæst ville jeg finde det meget motiverende at bruge min erfaring til at bidrage til yderligere vækst i jeres virksomhed.

 

Lad mig uddybe, hvordan jeg skaler resultaterne

Afslutningsvis vil jeg blot sige, at jeg forventer, at jeg med min baggrund og mit personlige engagement, kan bidrage positivt til en videre styrkelse af [Virksomhedens] produkter og organisation. En opgave som jeg finder meget spændende og udfordrende. Jeg glæder mig derfor meget til en samtale, hvor jeg hører mere om [Virksomheden], hvor jeg naturligvis går i dybden med, hvordan jeg skaber værdi hos [Virksomheden].

 

Venlig hilsen

Fornavn & Efternavn