DOWNLOAD DOCX
Onlinespecialist
Erfaren online-specialist og KPI-nørd
Jeg kan byde ind med solid erfaring i strategisk virksomhedskommunikation, branding og markedsføring, fra B-t-B-markedet. Jeg har bl.a. haft ansvaret for at opbygge og udvikle en professionel og fagligt meget kompetent marketingfunktion, i en større B-t-B-virksomhed. Med mange år i faget, har jeg både stået i spidsen som strategisk ansvarlig, og som den udførende af alle typer af kommunikations- og marketingaktiviteter. Senest som den ansvarlige for udvikling og implementering af virksomhedens digitale strategi, og hvor fokus dels var at optimere anvendelsen af de digitale platforme til virksomhedens kommunikation, og dels at prioritere digitale værktøjer, der understøtter kunderejsen, og dermed gør det let og smidigt at være kunde/klient hos [virksomheden]. Jeg har derfor masser af erfaring samt gode resultater med i baggagen, og kan kompetent og professionelt byde ind som online-specialisten, der er 100% dedikeret til den digitale udvikling, og de muligheder som digitale platforme og -værktøjer giver jeres virksomhed for at kommunikere relevant og meningsfuldt til den enkelte kunde/klient. Min tilgang er kontinuerligt at analysere adfærd, kunderejse, touch-points og KPI, med henblik på at optimere vigtige faktorer som: dialog, kundepleje og lead-generering. Dertil kan jeg også fremvise gode resultater med at udnytte de fordele som samspillet mellem marketing automation og CRM, og som i min nuværende virksomhed har givet salgsfunktionen en enorm styrke.
Forretningsorienteret og meget fokuseret på at marketing genererer salg
Med mig som online-specialist, får I en forretningsfokuseret specialist, der har fokus på at de digitale marketingaktiviteter omsættes til salgstal. Ved mit konstante fokus på KPI’er, målinger, opfølgning og justering af indsatserne, opnår jeg de gode resultater. Områder, som jeg har stor erfaring i er:
- Corporate branding
- Digital strategi – og kommunikation (udvikling, implementering og eksekvering)
- Marketing automation og CRM
- SoMe-strategi og -udførelse
- Kunderejser og touch points (Analyse og prioritering)
- Projektledelse (Web-projekter, events m.m.)
- Kampagner, tryksager, tekstproduktioner, e-nyhedsbreve m.m.
Hos [virksomhed] kan kombinationen af min forretnings- og udviklingsorienterede tilgang, tilføre konkret værdi. Dels fordi jeg kan styrke [virksomhedens] online-aktiviteter, og omsætte disse til målbare salgstal. Desuden er jeg strategisk tænkende, hvilket gør, at jeg let øjner nye muligheder. Her er jeg også den, der har både kompetencerne og erfaringen i at implementere og drive nye projekter og opgaver i mål.
God og smilende medarbejder og kollega
Som medarbejder og kollega, er jeg en rolig ildsjæl. Jeg tager altid ejerskab for mine opgaver og engagerer mig fuldt ud i dem. Jeg er også den, der står forrest i køen når der skal ydes en ekstra indsats. Jeg er fleksibel og let at omgås, og søger altid det gode samarbejde med kolleger og eksterne samarbejdspartnere. Jeg ser frem til en samtale, og glæder mig til at uddybe, hvordan jeg skaber værdi hos [virksomheden].
Venlig hilsen
Fornavn & Efternavn