Salgsingeniør

DOWNLOAD DOCX

Dygtig sælger og projektleder, der ønsker at skifte salgsretning

Jeg er civilingeniør, og er sælger og projektleder hos [Virksomhed], hvor jeg sælger skannere til offshore-industrien. Da I søger en sælger, der i høj grad stemmer overens med min profil, og jeg samtidig ønsker at skifte retning, og arbejde som sælger af bæredygtige energiløsninger, er vi et perfekt match.

 

God til at forme produktløsninger sammen med kunderne

I jobbet som jeres nye salgsingeniør, er en af mine væsentlige styrker, at jeg er en god sparringspartner. Netop dette, er også et væsentligt fundament i mine hidtidige gode salgsresultater. Det udmønter sig f.eks. ved, at jeg er god til at understøtte kunderne i at forme deres behov, når de søger nye produkt- og projektløsninger. Her bruger jeg mine veludviklede evner i at nedbryde et produkt/projekt i overskuelige dele, samt min gode forståelse for, hvordan produktet/projektet bedst understøtter kundens forretningsmæssige aspekter. Et eksempel er mit samarbejde med (Olie-og gasselskab), der skulle lave en turn-around, og havde behov for en avanceret inspektions-løsning. Her ’landede’ jeg selskabet som vores nye kunde, hvilket i høj grad kan tilskrives mine evner til at sætte mig ind i komplekse behov og udfordringer, og min i professionelle tilgang til alle aspekter af udbuds-processen. Da både produkter og services altid tilpasses den enkelte kunde, er jeg også projektleder. Sammen med kunden, opstiller og gennemgår jeg alle specifikationer, og fungerer som bindeled til vores in-house-udviklere. Derfor kender jeg de fleste sider af jobbet, og kan selvstændigt sætte et markant præg, og funktionelt fingeraftryk, på løsningerne til kunderne – lige fra den indledende fase, til levering og implementering.

 

En salgsingeniør med den rette attitude

I vil også høste godt af mine salgstalenter. I mit nuværende job er jeg ansvarlig for egen kundeportefølje. Jeg identificerer leads, laver opsøgende salg, udarbejder tilbud, og implementerer aftaler. Jeg trives med at tale med kunderne. Er altid velforberedt, og med min videbegærlighed og veludviklede abstraktionsniveau, får jeg hurtigt en god forståelse af kundens virkelighed og, hvordan vores produkter bedst understøtter kunden. Jeg er ingen Sælger-Helge. Tværtimod. Jeg møder kunderne med ydmyghed og oprigtig interesse i at udvikle en reel og ærlig relation. Mine salgstal taler for sig selv, og jeg opnår naturligvis selvsamme salgssucces hos jer. Jeg har godt kendskab til alle gængse programmer i Office-pakken. Jeg har arbejdet med AutoCAD, og kan begå mig både på engelsk og tysk, i tale og skrift.

 

Mit store ønske er at blive jeres salgsingeniør

Jobbet som salgsingeniør matcher spot-on mine ønsker. Jeg har med stor interesse fulgt med i jeres imponerende vækst- og ekspansionsrejse. Denne rejse vil jeg meget gerne bidrage positivt til. Jeg ser derfor forhåbningsfuldt frem til en samtale, hvor vi får en god snak om mulighederne.

 

Med venlig hilsen

Fornavn & Efternavn